zzxx
Vasketøjet kan vente

Som voksne skammer vi os over alt for mange ting, som vi synes er pinlige at dele med andre. Der er mange ting, som man tager for givet, når man er barn, fordi det ser så nemt ud at være voksen. På magisk vis er der bare rent tøj i skabet og lækker mad på bordet – man skænker det ikke en tanke, hvordan det sker helt af sig selv. Vi har alle haft en alder, hvor vi glæder os til at blive voksne, for så er alt nemt og man må selv bestemme – tror vi. 

Hvad man som barn ikke ser er, at mor engang imellem går i det samme tøj, fordi hun ikke nåede at ordne vasketøjet, eller at den lækre sovs på aftensmadsbordet er en knorr sovs, fordi far ikke ved, hvordan man laver en sovs fra bunden. Man ser heller ikke, at mor er flov over ikke at nå vasketøjet, eller at far synes det er pinligt, at han ikke kan finde ud af at lave en sovs.

Det er faktisk helt okay, at man ikke får lavet sovsen selv, eller ikke lige nåede vasketøjet. At glippe små hverdagsting i ny og næ er helt okay, og det betyder bare, at man er menneske. 

Ofte taler vi ikke om alle de små ting, vi synes er svære i hverdagen, og så opdager vi måske heller ikke, at det vi selv oplever også sker for andre. Her får du to gode råd til at komme igennem den hektiske hverdag og minde dig selv om, at det altså er helt okay at være menneskelig.

Lækker morgenmad

Print nogle sjove citater til ophæng

Det kan være en god idé at finde din printer og toner frem fra gemmeren og printe nogle sjove citater eller billeder ud. Du kan hænge dem rundt omkring i hjemmet for at minde dig om, at det er helt okay, hvis der roder lidt, eller hvis i køber en pizza til aftensmad, fordi i ikke kan nå at lave mad.

Selvforkælelse

Forkæl dig selv

Det er vigtigt en gang imellem at bruge tiden på sig selv, og så kan vasketøjet godt vente til i morgen. Brug en aften på dig selv: lav en kop the, smid fødderne i vand, læg en gellack, og se dit yndlingsprogram i tv’et, mens det tørrer.

At tænke på sig selv er rigtig vigtigt, og det gør dig ikke til en dårlig forælder eller en dårlig kæreste – tværtimod. Når man husker sig selv, så er der også mere overskud til at gøre noget for andre.