zzxx

Kan du nogle gange komme til at føle, at du er det eneste menneske i verden? At du trænger til flere sociale kontakter? At du går glip af livets store glæder? Har du nogle gange brug for at dele dine tanker med andre? Så kan det være, at du skal anskaffe dig en hund og blive hundeejer. Er man klar og frisk på at tage imod de udfordringer, det medfører at være hundeejer, så vil man aldrig nogensinde fortryde beslutningen. At eje en hund er nemlig noget helt særligt, og har man en hund i sit liv, vil man aldrig nogensinde føle sig som Palle alene i verden igen. 

hundehvalp

En loyal følgesvend

Man skal selvfølgelig ikke kun anskaffe sig en hund for selskabets skyld, men også være opmærksom på, at en hund kræver pasning, opdragelse og motion. Men det fede ved hunde er, at de faktisk føler sig meget godt tilpas, hvis de blot får mad, en daglig gåtur og jævnlige klap. På den måde er en hund ikke enormt krævende, hvis man blot har nok tid til den i hverdagen. Det nok allerbedste ved at eje en hund er dog som tidligere nævnt, at man vil få sig en loyal følgesvend i de mange kommende år. Man kan nå at opbygge et tæt bånd til sin hund, og selv når man ikke er sammen med andre mennesker, vil man aldrig være fuldstændig alene. 

Dogue de Bordeaux

Det er svært at sige, hvilken hund er den rigtige at anskaffe sig, idet alle mennesker har forskellige præferencer. Mens nogle mennesker foretrækker små og nemme hunde, elsker andre mennesker store og aktive familiehunde. Udover udseende skal man huske at være opmærksom på ens hunds egenskaber, der varierer fra hunderace til hunderace. Er man selv et aktivt menneske, kan man på den måde med fordel anskaffe sig en hund, der ikke kræver så meget motion. Er man del af en familie med børn, er hunderacen Dogue de Bordeaux meget velegnet. En Dogue de Bordeaux har et meget venligt og forsigtigt sind, som kan fungere rigtig godt i selskab med børn. Derudover har Bordeauxdoggen gode vagtegenskaber, som kan føre til mere tryghed og sikkerhed i familiehjemmet.

Kvinde og hund

Nye oplevelser

På den måde kan for eksempel en Dogue de Bordeaux være med til at give ens hverdag i familien eller alene mere liv og indhold. At være hundeejer betyder, at man tvinger sig selv til at komme ud og gå en tur med sin hund mindst en gang om dagen, hvilket generelt er en rigtig sund aktivitet, hvis man lider af blandt andet ensomhed. I begyndelsen kan det måske føles som om, at man går tur for hundens skyld, men på et tidspunkt vil den daglige tur med hunden blive en del af en skøn rutine, der også vil gavne en personligt. Der vil blive mere plads til naturen og motionen i hverdagen, og man vil snart opleve, at ens liv har fået mere værdi.